Velkommen til min blog

Her vil du i fremtiden kunne læse alt lige fra gode tips og tricks, om fede steder du kan holde din bryllupsfest, tips til at tage bedre billeder selv, unikke bryllupper og de rejser jeg tager på som fotograf. En skøn blanding der vil inspirere dig og give dig gode idéer.

I det første blogindlæg her vil du får et indblik i hvordan min interesse for fotografering startede og hvorfor jeg brænder for at fotografere dig og dine nærmeste.

Kan du huske de små digitalkameraer, der kunne ligge i en bukselomme eller måske de første mobiltelefoner med kamera? Det kan jeg! Jeg brugte nemlig begge dele meget flittigt. Det var fantastisk, at jeg pludseligt som teenager selv kunne bestemme, hvornår jeg ville tage billeder uden at skulle spørge mine forældre om lov til at bruge deres kamera og at jeg ikke skulle være bange for at ødelægge deres kamera.

Et gyldent øjeblik og et af de maaaaange selfies jeg har taget i årenes løb.

Jeg kan huske, at jeg har leget model på værelset med mine veninder, hvor vi skulle tage billeder af hinanden og posere ligesom modellerne i tv-showet Top Model. Kan du huske det program? Jeg var obsessed… Og var det her så starten på min interesse for fotografering? Måske - måske startede det endnu tidligere.

Et billede af mig fra 2007, der prøver på at posere som en af modellerne i Topmodel. Har du også gjort det? hehe

Min mor har nemlig altid været god til at tage billeder af os - og rigtig mange af dem. Hun har stadig uendeligt mange mapper med billeder i fotolommer stående i sit hjem. Og heldigvis fotograferede hun på film, for efter hun fik et digitalkamera blev det let at tage endnu flere billeder og for svært at sortere - så du kan nok forestille dig hvordan mængden af billeder eksploderede derefter.

Og ved du hvad? Jeg er uendeligt taknemmelig for alle de minder hun har formået at fange af os igennem mit liv. Mit og mine søskendes liv er dokumenteret så jeg kan sidde og se billederne igennem og blive endnu klogere på min opvækst - mange detaljer fortrænges jo med tiden, fordi der er andre ting der fylder. Og så giver det altså sindssygt god mening at have minderne foreviget.

Det eneste jeg kan ærgre mig lidt over er, at der ikke er flere billeder af mine forældre sammen med mig og mine søskende. De billeder hvor mine forældre er på er nemlig meget mere betydningsfulde for mig end de billeder jeg er alene på.

Billederne, hvor jeg er sammen med mine forældre giver nemlig et indblik i hvordan vores relation har været til hinanden igennem mit liv. Og det er altså uendelig meget mere værd end et billede af mig der sidder og smiler sødt til kameraet. Heldigvis har vi været til fotograf riiiiigtig mange gange i min barndom, hvor der også er blevet taget familiebilleder af os alle 5.

Og jeg forstår jo godt hvorfor min mor har taget så mange billeder af os børn. Jeg har selv altid taget mange billeder, men efter jeg er blevet mor er det antal eksploderet gevaldigt. Jeg har riiiiiiigtig mange billeder af Otto og Lærke. Måske af frygt for at glemme hvordan de så ud og hvilke træk de har igennem deres liv? Måske fordi jeg ved hvor hurtigt tiden går? Måske fordi jeg ved at de ikke fortsætter med at være små for altid?

Men allerede nu kan jeg jo se og mærke hvor begejstrede børnene er for de billeder, som Jon og jeg også er med på. Selvom børnene kun er 2 og 3 år har de her billeder allerede en større betydning end de billeder, hvor de er alene.

Og hvor vil du så hen med det her Louise?

Jeg vil egentligt bare opfordre dig til at få taget billeder med de personer, der betyder allermest for dig - vores relationer er noget af det vigtigste vi har og de er værd at dokumentere, så du i fremtiden kan genopleve tiden der udspiller sig netop nu.

Alle fortjener smukke billeder, der kan bringe minderne frem igen.

Den holdning har jeg altid haft. Det kan jeg helt sikkert takke min mor for.

Og netop derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle fotografere til min svigerindes bryllup, selvom det ville blive første gang jeg mødte hende.

Jeg mødte min forlovede, Jon i marts 2015 på en mørk bar på Trøjborg, vi blev hurtigt forelskede, så i april blev vi kærester og i maj 2015 skulle min svigerinde giftes.

Da Jon fortalte at der ikke kom nogen fotograf til brylluppet var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte forevige deres dag. Jeg havde aldrig fotograferet til et bryllup før, men jeg vidste da, at jeg havde flair for at tage gode øjebliksbilleder - og det er netop det, der er det vigtigste fra sådan en dag.

Så Jon fik pænt at vide, at han lige måtte “advare” min svigerinde om, at jeg altså ville tage mit kamera med og fotografere til deres bryllup. Det var et smukt, lille og intimt bryllup med kun de nærmeste og jeg er ikke i tvivl om at parret ville have fortrudt det, hvis de kun havde haft mobilbilleder.

Meget har ændret sig siden - og når jeg sammenligner billederne fra dengang med de billeder, som jeg tager i dag som selvstændig fuldtidsfotograf, er det sjovt at se den store kontrast.