Dette website benytter cookies ifm. temapræferencer og visning af videoindhold.

Bemærk at det ikke vil være muligt at afspille videoindhold, med mindre disse vilkår accepteres.

Få din store dag foreviget

Cookies er nødvendige for visning af videoindhold.

Hvor er jeg glad for, at du vil høre mere om, hvordan det er at arbejde sammen med mig på din bryllupsdag!

Her kan du læse meget mere om, hvad du kan forvente, og hvordan jeg gør som bryllupsfotograf.

Du skal giftes, og du søger en fotograf, der kan fange unikke og naturlige billeder.

Det forstår jeg godt!

Du vil opleve, at det er både hyggeligt og afslappende at være sammen med mig – og det er måske den allervigtigste ingrediens i naturlige bryllupsbilleder.

Billederne indfanger jer og jeres største dag, præcis som den forløber. Der vil ikke kun være billeder af jer, men også alt det, der sker omkring jer – venindetalen, de pavestolte forældre, stemningen ved bordene, din tante, der giver den gas på dansegulvet, som gjaldt det livet.

Det er hjertevarme billeder, der opfanger alle de små guldkorn, der opstår i mellemrummene:

  • Din partners hånd, der strejfer din.
  • Din datter, der blidt hiver dig i håret.
  • Din partners hånd, der stryger din øreflip, mens I mødes i et kys.

Billeder, hvor solen stråler på dig. Latter, lykkelige blikke, glædestårer.

Alt det, som ikke kan genskabes. Alt det, som fortjener at blive foreviget. Det er de øjeblikke, der binder jer sammen som mennesker – og det er dét, der bliver dokumenteret, så du gang på gang kan tage billederne frem og genopleve følelserne fra din bryllupsdag.

Og du får meget mere end billeder af de små og store øjeblikke, når du vælger mig. Fordi du fortjener mere.

Du får smukke billeder, der afspejler alle bryllupsdagens nuancer, og du kommer til at føle dig enormt godt tilpas.

Lige fra formiddagens forberedelser indtil du går amok på dansegulvet, vil jeg sørge for, at du stråler og ser fantastisk ud.

Du skal vælge mig, hvis du drømmer om en fotograf, der kan meget mere end at tage fantastiske billeder. Hvis du ønsker du en ekstraordinær, luksuriøs oplevelse med en kvinde, der forstår dig, lytter til dig og foreviger din dag på en rolig og autentisk måde.

Det siger kunderne
Cookies er nødvendige for visning af videoindhold.
Er du klar til uforlignelige billeder fra din store dag?

Lad os knytte bånd på et dybere niveau.

I er unikke. I har en helt særlig forbindelse til hinanden, og jeres kærlighed kan ikke sammenlignes med andres. Det gør jeres historie unik, og den kalder på at blive fortalt på en måde, der yder den retfærdighed.

Det er derfor det er vigtigt, at vi kender hinanden godt før brylluppet – så vi virkelig kan få jeres inderste passion frem og fortælle lige netop jeres unikke historie på billederne.

Lyder det som noget for dig? Så lad os komme tættere på hinanden!

Min stil er naturlig, kreativ og varm.

At få taget bryllupsbilleder er ikke bare noget, der skal krydses af listen. Billederne skal fortælle jeres historie på en troværdig måde, der afspejler jeres forhold til hinanden. Og til alle dem, der deler den store dag med jer.

Du modtager et galleri fyldt med billeder, hvor der er leget med lyset og skyggerne, med dobbelteksponering og mere traditionelle, kreative elementer – i en skøn blanding af farver og sort/hvid.

Bryllupsportrætter er en leg

Det allervigtigste, når I får taget portrætbilleder, er at I slapper af, nyder hinandens selskab og har det sjovt, mens I holder en pause fra dagens program for bare at være til stede sammen.

I får mulighed for at sludre om det, der allerede er sket, og alt der, der stadig venter. At se hinanden dybt i øjnene, kysse og fjolle, så meget som I har lyst til.

Under fotograferingen guides I roligt frem, så I får legende, dynamiske billeder, der indkapsler jeres forhold til hinanden på en uforfalsket måde.

Kodeordet er leg. Måske finder vi på små, kærlige opgaver – at kysse din partner på skulderen, hviske så sexet I kan til den anden, hvad I fik at spise til morgenmad eller andre hyggelige fjollerier, der slipper motiverne løs.

Processen – de næste skridt

Sætter du pris på professionel fotografering og god historiefortælling? Er kemien mellem dig og din fotograf vigtig for dig? Er du klar til at arbejde sammen med mig?

Wuhu! Så er det her de næste skridt i processen:

  • 1.
    Find ud af, om jeg er ledig

    Send en forespørgsel, og indenfor 48 timer modtager du min investeringsguide og yderligere information.

  • 2.
    Lad os lære hinanden at kende!

    En gratis og uforpligtende onlinesamtale for at finde ud af, om vi er et godt match. Her får I svar på alle jeres spørgsmål, vi vender bryllupsplanerne og finder frem til, hvordan vi får alt til at spille optimalt.

  • 3.
    Sikring af din booking

    Vi lægger datoen helt fast med et bookinggebyr på 30% af prisen, der trækkes fra den endelige betaling. Kontrakten underskrives, YES! Lad planlægningen begynde.

  • 4.
    Få styr på alle detaljer

    Vi holder kontakten, og sammen lægger vi en tidslinje, der både giver jer tid til at få taget fantastiske billeder og plads til at nyde dagen og jeres gæster i fulde drag.

  • 5.
    Møde inden brylluppet

    Omtrent en uge før den store dag holder vi et møde, fysisk eller online, hvor vi gennemgår alle detaljerne, så I kan slappe af på bryllupsdagen.

  • 6.
    Dit bryllup

    Jeg møder frisk og veludhvilet op, klar til at fotografere din store dag. Hele dagen er jeg på og fanger alle de fantastiske og ægte øjeblikke.

  • 7.
    Sneak peek

    Inden for den første uge efter brylluppet modtager du 5-10 billeder fra dagen, som du kan dele med familie, venner og gæster.

  • 8.
    Du modtager dit galleri

    En oplagt mulighed til en date, så I kan nyde dagen endnu engang.

  • 9.
    Albumdesign

    Jeg designer dit album og sender det til dig til gennemgang. På den måde slipper du for selv at bakse med designet, og du undgår, at det måske slet ikke bliver til noget – og står til sidst med et lækkert, fysisk album i hånden, til glæde for fremtidige generationer.

Lyder det som det rigtige valg?

FAQ
  • Laver du backup af billederne?

    Ja! Jeg laver backup af jeres billeder på både en server og en ekstern harddisk. Og jeg opbevarer jeres billeder i mindst to år. Skulle i miste dem, kan I derfor komme til mig og formentlig få billederne igen.

  • Hvordan sikrer du, at vores billeder ikke går tabt?

    Jeg fotograferer altid med to kameraer, og i hvert kamera er der to SD-kort. Skulle der ske et uheld med et kamera, eller går noget galt med et SD-kort, er I maksimalt sikret.

  • Redigerer du vores billeder?

    Jeg arbejder professionelt med jeres billeder med min signaturredigering – med farver, lys m.m. Jeg retoucherer ikke mennesker, men hvis du ønsker at få fjernet tydelige urenheder, f.eks. i ansigtet, gør jeg selvfølgelig gerne dét.

  • Rejser du for opgaver?

    Det kan du lige tro! Hvad end det er i Aarhus, hvor jeg bor, I København, Norge, Frankrig, Italien eller et helt andet sted, kan du booke mig til at fotografere dit bryllup.

  • Hvordan skiller du dig ud fra andre bryllupsfotografer?

    Jeg får dig til at føle dig afslappet og naturligt smuk foran kameraet. Vi springer det akavede over, så du tager dig ud fra din bedste side. Jeg bruger naturligt lys, når end jeg kan, og sørger for, at vi har det sjovt imens. Jeg garanterer, at I får masser af tid til at nyde hinanden, se hinanden dybt i øjnene og dyrke jeres kærlighed til hinanden undervejs.

  • Hvordan finder vi ud af, hvor der skal tages portrætbilleder?

    Når vi har talt om jeres ønsker, går jeg i gang med at researche på, hvor det vil være godt at fotografere jer. Jeg finder det perfekte sted, så billederne bliver præcis som I ønsker det!

  • Hvor mange billeder får vi fra vores bryllup?

    I får alle de billeder fra brylluppet, som jeg tror kunne betyde noget for jer. I gennemsnit leverer jeg mellem 400 og 700 billeder fra et heldagsbryllup, fra vielse til brudevals.

Billederne forstærker de minder, du bærer i hjertet.
Vil du have foreviget jeres kærlighed til hinanden på den store dag?